17. jan. 2018

Var det mord?

Uha, der var engang hvor Familie Journalen udgav flere af Kirsten Holst's krimier. Det er mange, mange år siden. Jeg lokkede min mor til at købe bladet, så jeg kunne læse bøgerne.

Bøgerne har jeg stadig. På reolen i stuen. Og med flere års mellemrum, genlæser jeg dem alle som én. Og det er altid et glædeligt gensyn. Kirsten Holst er blandt mine favoritter af krimi-dronninger.

En god krimi. Meget medrivende i beskrivelserne af Bea's tanker under et voldsomt overfald. Og jeg kan rigtig godt lide de refleksioner bogen byder på ift. opgør med fortiden og valg af fremtid. Og så er Rade bare den mest sympatiske vicevært i verden. Vi burde alle have en Rade i vores liv.

"Det gjorde afsindigt ondt; jeg kunne mærke, at min næse blødte og jeg fik blodsmag i munden. Mine tænder! tænkte jeg panikslagen. Har han slået mine tænder ud? Det har altid været min skræk at miste mine tænder.

Underligt nok var det det, der endelig fik mig til at tænke klart. Og til at blive rasende! Fyren var sindssyg. Psykopat! Han ville tæve mig ihjel, hvis ikke jeg foretog mig noget - lige meget hvad. Jeg havde gået til selvforsvar, jeg kunne karate til husbehov, så fandme om jeg ville lade mig slå ihjel af en sindssyg galning i det her elendige hul af en by."

Jeg kan varmt anbefale Kirsten Holst's krimier. Læsevenlige, hyggelige og ikke mindst spændende.


@ordvild
- - - - -
Bag på bogen:

Den 30-årige Beatrice - kaldet Bea - er en pige med mod på livet, men netop nu er hendes vitalitet sat på en hård prøve. 

Efter mange års ophold i USA og med en nylig overstået skilsmisse bag sig er Bea vendt tilbage til en lille jysk provinsby for at være hos sin alvorligt syge søster, som nu er opgivet af lægerne. Efter søsterens død er Bea rastløs og deprimeret, men liver op da hun bliver veninde med den karismatiske Marion, som tilhører den lille bys matador-verden. Samtidig bliver Bea ansat som butiksdetektiv i byens stormagasin.

En dag bliver Marion fundet død. Politiet siger selvmord, men teorien afvises af Bea, som yderligere bestyrkes i sin opfattelse, da to af Marions venner pludselig dør. Hvad er det der foregår i den ellers søvnige provinsby?


©Livia
- - - - - 
Fakta
Var det mord?
af Kirsten Holst
Antal sider: 180
Copyright @1999 by Kirsten Holst
Specialudgave for Familie Journalen
uge 28, Juli 2006
ISBN 87-7690-189-0

- - - - -

4 kommentarer:

  1. Åh ja. Jeg husker godt Kirsten Holst`s krimier. Det er god læsning. Tak for anmeldelsen. Hendes bøger vil helt sikkert finde vej til mit natbord her i 2018.
    Hilsen Lone

    SvarSlet
  2. Sjovt. Jeg kender kun til Hanne-Vibeke Holst's bøger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Signe
      Så kan jeg glæde dig med at du har noget godt i vente, hvis du går i gang med Mor Kirstens bøger.
      @ordvild

      Slet