26. mar. 2018

Øjebliksbilleder

Jane Aamunds lille bitte [ja en pleonasme] bog "Øjebliksbilleder", er en samling af reviderede klummer, som oprindeligt udkom i Cimber Sterlings månedsmagasin Flyaway.



Bogen måler vitterligt kun 10 x 15 cm. Indbundet i hvidt blødt papir, hvori titlen er præget ind med guldbogstaver. Det er da lidt hyggeligt. Hygge i lommeformat.

Øjebliksbillederne har Jane Aamund [det virker bare forkert kun at skrive Jane, lidt for familiært til så prominent en dame] indfanget og nedskrevet i forbindelse med hendes månedlige flyveture mellem Vestjylland og Hovedstaden. Turen tager 40 minutter og det er rigelig tid til at observere både dette og hint.

Klummerne omhandler alt fra modeugens myldretids-kaos, flypassagerer med promiller og kulturforskelle landsdelene imellem - til Dannebrog, timeshare-mænd og mærkelige mus.


"Det var den første april, og vi var lige kommet op i luften. Jyske håndværkere, som havde været ovre  at arbejde i København for de nyrige i Nordsjælland, hvor selv det værste skodhus koster flere millioner, og hvor folk river pæne hus ned for at bygge nye overdådigheder, som de kan score kassen på. Der var en munter stemning i flyet, og pludselig lød der en underlig lyd i højtaleren, som man ikke plejer at høre. Det løs som én, der bøvsede, og så var der en stemme, der på højt jysk sagde i hele flyet. 'I tager vist pis på mig!' En eller anden havde lavet aprilsnar med besætningen. 'Besynderlig velkomst i et fly!' sagde en stilelig københavnsk forretningsmand ved siden af mig med hævede øjenbryn."


Som sagt: Hygge i lommeformat.


©Livia
- - - - -
Fakta
Øjebliksbilleder
af Jane Aamund
Antal sider: 228
@People's Press 2010
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-7055-985-0

¯\_(ツ)_/¯

2 kommentarer:

  1. Klumme-stil og hygge i lommeformat er lige noget for mig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå :-)

      Slet